Fritids, junior- og ungdomsklubberne Indre by & Christianshavn Musik

Musik

Musik i klubben

I fritidscenteret har vi stor fokus på musik som klubtilbud/aktivitet. Vi har mange forskelligtartede musiktilbud så som:  

  • sang og kor
  • band/sammenspil
  • tromme- og percussion
  • sangskrivning
  • koncerter

Vi har et stort udvalg af strenginstrumenter, slagtøj, blæserinstrumenter, keyboards m.m. Fritidscenteret afholder en del koncerter hvert år, og vi er i gang med at etablere et tæt samarbejde med Bordings Kulturforening omkring musiktilbud. Desuden er et af vores mål med tiden at få etableret et Bigband, samt at få flere strygere og blæsere til at spille i vores andre bands. 

D. 21. maj 2017 afholder Fritidscenteret Open Air Musik og Teater Festival i Kongens Have.

Musikfestival i Aalborg 2017

Herunder ser du et flot udvalg af Fritidscenterets Junior- og Ungdomsklub-bands på Musikfestival i Aalborg, hvor de optrådte for rigtig mange andre unge bands fra hele landet. Festivalen er en super mulighed, som skaber nye interessefællesskaber på tværs af køn, alder og tilhørsforhold.

Koncert d. 7. januar 2017

Til højre ser du billeder fra Fritidscenterets koncert i Rådhuset (Børnebyen) på Christianshavn d. 7. januar 2017. Der var bands både fra Juniorklubben Indre by, Juniorklubben Christianshavn, Ungdomsklubben Indre by og Ungdomsklubben Christianshavn. Koncerten var et åbent hus- arrangement for at "øve" til  den Festivalen i Ålborg senere i januar. Se koncerten på: http://christianshavnskvarter.dk/2017/01/koncert-i-fritidsklubben/

Koncert d. 15. december 2016.

Fritidscenteret havde en flot koncert for alle medlemmer og familier i december måned. Koncerten trak fuld hus. Klubben sørgede for at stille sulten og tørsten så alle kunne nyde de mange bands der er en del af fritidscenteret.