Fritids, junior- og ungdomsklubberne Indre by & Christianshavn Udeliv

Udeliv

Udeliv - Ridning, fiskeri, sejlads, trekkingture, klatring......

Alle børn og unge har ret til at kunne nyde de forskellige muligheder naturen bringer. FCIC tilbyder en masse forskellige ude-aktiviteter. FCIC har fokus på at skabe aktiviteter, der giver glæde, kompetenceudvikling, sammenhold og oplevelser for den enkelte og gruppen. 
Friluftsrådet  har støttet FCIC's projekt Attraktiv klub med midler til at styrke vores fokus på udeliv som tilbud for medlemmerne. Vi skal her i foråret have indkøbt kajakker, kanoer, bålhytte og mountainbikes til at understøtte udelivsaktiviteterne. Derudover er FCIC i gang med at investere i motorbåde, så vi kan sikre at vandet bliver en stor del af hverdagen og de muligheder, der ligger i dette element. 

Ridning.

Fritidscenteret er stolte af at kunne tilbyde et fast ridehold i samarbejde med Parcelgården. 

Her rider medlemmerne på store heste og kan mødes med andre børn og unge fra fritidscenteret om interessen for ridning. 

2 medlemmer deler en hest pr. gang, og vi har 16 pladser hver uge på rideholdet. 

Så drømmer man om at prøve sin indre rytter af, så er man så heldig at muligheden for at få rideundervisning her tilbydes sammen med voksne fra Fritidscenteret Indre By. Vi har eget rideudstyr, så alle har mulighed for at prøve hestekræfter med de store dyr.