Klubben Christianshavn

Fritidsliv & samvær

Børnebyen bygning C, Refshalevej 3, 1432 København K. Mail: fkch@fcibch.dk Klubmobil: +45 2928 3093

Fritidsklubben Christianshavn ligger på Refshalevej og er en del af Børnebyen.

Vores klub er kendetegnet ved at have fokus på udeliv, musik og kreativitet. I vores hus har vi værksteder og musiklokaler, hvor man kan udfolde sig – eller man kan tage en slapper i loungen eller vores ’gamer’, hvor skærmtiden dog ikke er ubegrænset. Hvis man ikke kan få nok af spil, hygger vi os med brætspil i caféen, som også danner rammen om vores eftermiddagsmad, som altid er økologisk og hjemmelavet.

Udeliv

Vi er vilde med at være ude! Hvis vi ikke er på ture, benytter vi vores dejlige udearealer med boldbane, bålsted og bådebro.

Klatre, kano- og kajakture tager vi på - og i skoven med vores mountainbikes. Vi har selvfølgelig papirerne i orden og er instruktøruddannede i de forskellige aktiviteter.

Musik

I klubben glæder vi os altid til årets koncerter, hvor vores egne sprøde bands spiller. Hvis musik er noget for dig, skal du da gå til samspil hos os!

Krea

I vores kreative værksted vælter det ud af skabe og skuffer med idéer og projekter. Vi tegner, maler, syr, laver modeshows, upcycler og meget andet.  


Find ud af mere om vores klub i denne video:

En lille rundvisningsfilm af klubben. 

Fokus på udeliv i FCIC

Fritidscenteret er stolte af at kunne tilbyde et bredt udbud af udelivsaktiviteter.

Vi tager på rideture, har kanoer, kajakker, BMX- og mountainbikecykler, klatreudstyr og en her masse andet. 

Vi tilstræber at komme meget ud i naturen på ture med medlemmerne, både i nærmiljøet og på længere ture ud af byen. 

Vi har uddannet kajak- & kanoinstruktør, livredder, klatreinstruktør, sejladsbeviser o.m.m.